Haslundparken 114, 9310 Vodskov / 7 værelser / 205m2
Solgt


ET DEJLIGT HJEM FOR HELE FAMILIEN I SKØNNE V. HASSING

OMRÅDET:

Vester Hassing er en rigtig populær oplandsby til Aalborg. Byen har et fantastisk sammenhold, blandt både børn og voksne. Byen har en rigtig god skole til og med 9. klasse og en god idrætsforening. Flere indkøbsmuligheder ved byens torv, og ikke mere end ca. 15 minutters kørsel til Aalborg centrum. Hvis man holder af naturen og frisk luft er her gode muligheder for en flot gåtur med hunden, eller barnevognen. Fjorden, Hammer Bakker og Aslundskoven er alle inden for cykelafstand. Om sommeren kan den børnevenlige strand ved Hou nydes, og der kan spises store is ved Hals lystbådehavn. Begge er ikke mere end ca. 10 minutter væk i bil. Flere og flere børnefamilier søger uden for storbyerne, så børnene kan vokse op i trygge rammer hvor cyklen kan tages til skole, og man kan lege med kammeraterne ude på vejen. Her er Vester Hassing et fantastisk bud på en børnevenlig by.

HJEMMET:
Et flot halvanden plan hus med mange gode værelser og mulighed for etablering af flere, hvis behovet er der. I stueplan er der indgang til flot stor entré med mulighed for en flot indretning og åben forbindelse til køkkenet. Flotte materialer med alt i hårde hvidevarer og god plads til spisebord. Fra køkkenet udgang til praktisk bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt udgang til både carport og haven. En god løsning hvor børnene kan smide flyverdragter og beskidte termostøvler. Indgang til stuen via både køkken og entré. En flot stor stue med masser af dejligt lysindfald og udgang til vestvendt terrasse hvor aftensmaden kan nydes mens børnene leger i den ugeneret have. Desuden et værelse og et flot stort badeværelse i stueplan. En god løsning til f.eks. forældreafdeling. På 1. sal finder vi nu tre store værelser, et badeværelse med både bruseniche og badekar samt et opbevaringsrum til f.eks. kufferter, støvsuger osv. De to af værelserne er i stor størrelse, så her er mulighed for opdeling af disse og dermed få i alt fem værelser på første sal. De udendørs arealer indeholder en god stor carport, en aflukket garage, et værksted og opbevaringsskur samt en flot aflukket have med minimal vedligeholdelse. Desuden indrettet med mulighed for køkkenhave og med drivhus, samt en dejlig stor terrasse mod vest, så aftensolen kan nydes. Alt i alt en rigtig flot villa med mange muligheder for at sætte sit eget præg, hvis det ønskes. Et hjem som kan blive familiens rammer de næste mange år.

OM HJEMMET KAN VI FREMHÆVE:
- Dejligt køkken med spiseplads og udsigt til haven
- Stor terrasse med adgang fra stuen og med dejlig aftensol
- Fire gode regulære værelser, mulighed for seks i alt
- God beliggenhed tæt på indkøb
- Carport og garage lige ved hovedindgangen  

En god familievilla med pragtfuld have og en god beliggenhed i Vester Hassing.  
Vi glæder os til at fremvise dette skønne hjem. Ring til os på tlf. 72170004.  

Del på:

Fakta om bolig

  • BoligtypeVilla
  • Boligareal205 m²
  • Grundareal895 m²
  • Værelser7
  • Etager1
  • Byggeår1986
  • EnergimærkeC
Rasmus Lund Christensen

Kontakt os for mere info eller
bestilling af fremvisning

Rasmus Lund Christensen

Indehaver - Ejendomsmægler, MDE og køberrådgiver m/Tryghedsmærke

Til toppenTo top arrow