Vi er Din Mægler

Vælg en ejendomsmægler, der både tager sig god tid og sætter sig ind i din situation. Med 12 års erfaring hos mæglerkæder i Aalborg er vi på hjemmebane, når det kommer til køb og salg af ejerlejligheder og villaer.

”Der er fart på, og vores arbejde kræver meget af os – det er ingen hemmelighed. Men vi arbejder altid hårdt, fordi vi gerne vil have, at du skal føle dig hjemme”.

Vi er ikke helt som de andre
Nogle kalder os gammeldags – andre kalder os nytænkende. Spørger du os, kan vi bare godt lide at gå imod strømmen, tage cyklen til møder eller fremvisninger og finde på nye metoder, der kan højne vores arbejdsindsats endnu mere – alt sammen kombineret med den forkærlighed vi har til Aalborg og det lokale.

Lyder det som en interessant kombination? Det synes vi faktisk også!

I virkeligheden er vi både hyggelige og professionelle; vi tager os god tid og drikker hellere end gerne en kop kaffe med dig. Samtidig går vi højt op i vores fag. For os er det nemlig mere end et arbejde – det er en passion, vi deler, og derfor er vi et godt team.

Vi har hjemme i Vejgaard, og du er altid velkommen til at ringe eller besøge os, så tager vi en uforpligtende snak om dine planer, behov og drømme. 

/Din Mægler

Afdelingen er forsikret gennem Tryg Forsikring.

Jf. forbrugerklageloven, skal vi på vores hjemmeside oplyse, at vil du som forbruger klage over en ejendomsmægler, kan dette ske til Klagenævnet for Ejendomsformidling, Islandsbrygge 43, 2300 København S, tlf. 70 25 36 66.

Kontakt os for mere info

Hvis du har det mindste spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.