HERSKABSLEJLIGHED MED EGEN P-PLADS I AFLUKKET GÅRD

Vesterbro 24, 1. th, 9000 Aalborg / 3 værelser / 105m2 / 1948000

HERSKABSLEJLIGHED MED EGEN P-PLADS I AFLUKKET GÅRD

OMRÅDET:
På Vesterbro 24 kommer du til at bo i hjertet af Aalborg. Her er gåafstand til alle byens faciliteter. Søger du grønne områder har du Kildeparken lige i baghaven! Yderligere ligger Aalborgs attraktive havnepromenade og den smukke Slotspark indenfor rækkevidde. Søger du kulturelle oplevelser har du AKKC som nabo, hvor der er et væld af messer og utallige koncerter året rundt. Ligeledes ligger Skovdalen kun et par minutters gang fra den dejlige bolig. Her er der rig mulighed for gode gåture eller løberuter, og sommeren kan du lytte til gode koncerter mens du færdes i det naturskønne område. Desuden har du både Aalborg Teater, Musikkens Hus, Kunsten Museum of Modern Art og Nordkraft indenfor kort afstand. På grund af hjemmets centrale beliggenhed er Aalborgs pulserende liv foran din dør, og du har derfor alle muligheder for at berige tilværelsen med shopping, lækre spisesteder og kulturelle oplevelser.

HJEMMET:
Du har nu en unik mulighed for at blive den heldige ejer af denne charmerende herskabslejlighed i Aalborg centrum. Boligen ligger i en smuk og klassisk ejendom fra 1933. Du kan se frem til et hjem, hvor der er en god rumfordeling på hele 105 kvadratmeter. Du får tilmed egen parkeringsplads i aflukket gård med elport. 

Når du åbner hoveddøren, befinder du dig i en behagelig og rummelig entré, hvorfra de originale fyrtræsgulve med opfræset gummifue breder sig til det meste af hjemmet. Boligen har et stort og pænt køkken, hvor skabe og skuffer er udnyttet på bedste vis. Du får et moderne køkken i minimalistisk stil, men som stadig passer ind i en skøn vesterbrolejlighed. Ved siden af køkkenet finder du en imponerende stue en suite. Her får du hurtigt øje på de flotte stuklofter, fine rosetter og ensartede fyrtræsgulve. Stuen fungerer som lejlighedens hjerterum, hvor der både er plads til at invitere gæster på middag og til afslapning i dejlige omgivelser. I stuen er det oplagt at etablere en hyggelig dagligstue i den ene afdeling samt en spisestue i den anden afdeling.

Lejlighedens soveværelse har et dejligt lysindfald ligesom hjemmets andre skønne rum. I soveværelset er der god plads til garderobe, et lille kontorområde eller måske noget helt tredje. Fra soveværelset er der udgang til hjemmets dejlige sydøstvendte altan. Desuden findes et fint og stort badeværelse med bruseniche samt plads til vaskemaskine.

OM HJEMMET KAN VI FREMHÆVE:

- To stuer en suite med skydedør
- Skøn altan mod sydøst
- Perfekt beliggenhed i hjertet af Aalborg
- Stort badeværelse sammenlignet med almindelige vesterbrolejligheder
- Tæt på grønne arealer, skønne caféer, kulturelle oplevelser og meget mere


En flot og velholdt lejlighed med perfekt beliggenhed, dejligt lysindfald og skønne detaljer. 

Vi glæder os til at fremvise dette skønne hjem. Ring til os på tlf. 72 17 00 04.


Salgsvurdering af dit hjem

Hvis du er interesseret i at vide, hvad dit hjem er værd, kan du nemt og hurtigt bestille en salgsvurdering her. Den er selvfølgelig gratis og uforpligtende:

Lasse Frederik Pedersen

Kontakt os for mere info eller
bestilling af fremvisning

Lasse Frederik Pedersen

Indehaver - Ejendomsmægler, MDE