CHARMERENDE VILLA MED SYNLIGE BJÆLKER, SOLRIGE TERRASSER OG UDSIGT TIL SØ
CHARMERENDE VILLA MED SYNLIGE BJÆLKER, SOLRIGE TERRASSER OG UDSIGT TIL SØ
Et hjem med sjæl, varme og naturskønne omgivelser – her får du en charmerende villa med synlige bjælker, skønne solterrasser og en fantastisk udsigt til åbne, grønne arealer og sø. Boligen forener landlig idyl med funktionelle rammer til familielivet.
Området:
Gl Kongevej 22 er beliggende i hyggelige Gandrup – en aktiv og velfungerende by med stærkt lokalmiljø. Her finder du indkøbsmuligheder, skole, institutioner og fritidsaktiviteter, som gør hverdagen nem for børnefamilien. Byen er omgivet af smuk nordjysk natur, og fra boligen er der en rigtig fin udsigt til naturrige områder og sø. Samtidig er der blot ca. 15-20 minutters kørsel til Aalborg C, hvilket giver en perfekt kombination af landlig ro og byens muligheder.
Hjemmet:
Villaen fremstår indbydende og fuld af atmosfære med flotte synlige bjælker, der skaber varme og karakter. I stueplan bydes du velkommen via det praktiske bryggers med gulvvarme – en funktionel indgang i hverdagen med god plads til overtøj og opbevaring. Det er også fra bryggerset, der er udgang til den skønne terrasse, hvor de syd-vest vendte udearealer og den overdækkede terrasse skaber perfekte rammer for udeliv i både sol og læ.
Fra bryggerset træder du direkte ind i det lyse og indbydende køkken-alrum, som naturligt fungerer som hjemmets samlingspunkt. Her er god plads til spisebord og familiens fælles stunder. Fra alrummet er der videre adgang til den hyggelige stue med synlige bjælker, der tilfører boligen masser af charme og stemning. Fra køkken-alrummet er der ligeledes indgang til et pænt badeværelse med gulvvarme.
På førstesalen finder du tre gode soveværelser, som giver plads til både børn, kontor eller hobbyrum. Fra etagen er der udgang til en vestvendt altan, hvor aftensolen og den smukke udsigt over de naturrige omgivelser kan nydes i rolige rammer.
Ejendommen byder også på et særdeles anvendeligt anneks med både fungerende badeværelse og køkken – ideelt til gæster, teenager eller hjemmekontor. Hertil kommer garage med god plads til både bil og opbevaring.
Udendørs får du flere skønne terrassemiljøer, hvor solen kan følges fra middag til aften, og hvor udsigten til naturen og søen skaber en helt særlig stemning.
Om hjemmet kan vi fremhæve:
- Charmerende villa med synlige bjælker
- Syd-vest vendte terrasser samt overdækket terrasse
- Vestvendt altan med flot udsigt
- Anneks med badeværelse og køkken
- Smuk udsigt udover naturrige områder og sø
Salgsvurdering af dit hjem
Hvis du er interesseret i at vide, hvad dit hjem er værd, kan du nemt og hurtigt bestille en salgsvurdering her. Den er selvfølgelig gratis og uforpligtende:
Kontakt os for mere info eller
bestilling af fremvisning
Stefan Jensen
Partner & Ejendomsmægler, MDE