ARKITEKTTEGNET 3 VÆRELSES LEJLIGHED MED STOR ALTAN
ARKITEKTTEGNET 3 VÆRELSES LEJLIGHED MED STOR ALTAN
Er villaen blevet for stor, og drømmer I om en bolig med minimal vedligeholdelse i jeres tredje livsfase? Eller ønsker I at bo med både byens liv og naturens ro lige uden for døren? Så har I nu muligheden for at erhverve denne eksklusive lejlighed i Parkbyen.
OMRÅDET:
Parkbyen er smukt placeret på toppen af Sohngårdsholmbakken – tæt ved Golfparken – og kombinerer det bedste fra både by og natur.
Med kun 5 minutter til motorvejen, 20 minutter til Golfparken og blot 200 meter til dagligvareindkøb, er beliggenheden yderst central. Her bor I omgivet af naturens skiftende årstider, samtidig med at byens faciliteter er lige i nærheden – herunder Gigantium med Aalborgs populære svømmehal. Et område, hvor ro og byliv går hånd i hånd.
LEJLIGHEDEN:
Lejligheden ligger på 1. sal og er nemt tilgængelig via elevator – ideel for jer, der ønsker komfort uden trapper. Fra entréen træder I ind i et lyst og indbydende køkken/alrum, hvor der er plads til både hverdag og samvær. Her kan I nyde morgenkaffen, samle familie og venner eller slappe af foran tv’et.
Fra både køkken/alrummet og det ene af de to værelser er der direkte adgang til den store altan, hvor solen kan nydes det meste af dagen.
Begge værelser er rummelige, har indbyggede skabe og et skønt lysindfald fra de store vinduespartier.
Boligen er gennemført med fokus på både funktionalitet og æstetik. De 96 kvadratmeter fremstår i en tidløs, skandinavisk stil med egetræslameller, gulvvarme, stilrent Svanekøkken og kvalitetshvidevarer fra Siemens – materialer skabt til daglig brug og lang holdbarhed.
I Egeparken 3, 1.3. får I en bolig, hvor vedligeholdelsen er minimal, og omgivelserne grønne og rolige. Her slipper I for havearbejde og kan i stedet nyde livet – både inde og ude.
DETTE HJEM TILBYDER BL.A.:
- Arkitekttegnet byggeri fra 2020
- Central beliggenhed tæt på natur
- Kvalitetsmaterialer både inde og ude
- Stor altan
- Egen parkeringsplads inkluderet
Kontakt Din Mægler for mere info og en fremvisning, på 72170004 eller info@dmbolig.dk.
Vi glæder os til at vise dette fantastiske hjem frem!
Salgsvurdering af dit hjem
Hvis du er interesseret i at vide, hvad dit hjem er værd, kan du nemt og hurtigt bestille en salgsvurdering her. Den er selvfølgelig gratis og uforpligtende:
Kontakt os for mere info eller
bestilling af fremvisning
Rasmus Lund Christensen
Indehaver - Ejendomsmægler MDE