HÅNDVÆRKERTILBUD MED STORT POTENTIALE I CHARMERENDE SØNDER TRANDERS
HÅNDVÆRKERTILBUD MED STORT POTENTIALE I CHARMERENDE SØNDER TRANDERS
På en attraktiv adresse i Sønder Tranders finder du dette spændende håndværkertilbud, som udbydes i samme prisniveau som byggegrunde i området. Her får du en charmerende bolig med et godt udgangspunkt for dig, der drømmer om at skabe et hjem helt efter egne ønsker og behov.
OMRÅDET:
Du kommer til at bo i det populære Sønder Tranders, som ligger attraktivt mellem Gug og Gistrup. Her får du en fredelig og yderst børnevenlig beliggenhed med kort afstand til Gistrup Skole, Egnsplanvejen, Gigantium og det nye sygehus.
Sønder Tranders er en charmerende lille landsby, hvor brostensbelagt hovedgade, grønne områder og det hyggelige gadekær med den lille sø skaber en helt særlig atmosfære. Her får du følelsen af landsbyidyl med fuglekvidder og rolige omgivelser – samtidig med at du har kort afstand til både indkøb, skole, arbejdspladser og Aalborg Midtby.
Det er med andre ord landsbyen i byen, hvor du får det bedste fra begge verdener: ro og charme kombineret med en attraktiv placering i forhold til både Aalborg og de omkringliggende områder.
HJEMMET:
Boligen er et oplagt projekt for dig, der har hænderne godt skruet på og ønsker at skabe dit helt eget hjem. Ejendommen trænger til en gennemgribende opdatering, men netop derfor får du også mulighed for at sætte dit eget præg på både indretning, materialer og stil.
I stueplan byder boligen på en god og klassisk planløsning med entré, køkken, værelse samt to stuer, der giver fine muligheder for at indrette både opholds- og spiseafdeling. Herudover er der adgang til boligens badeværelse.
På førstesalen finder du yderligere værelser samt badeværelse, hvilket giver gode muligheder for at indrette boligen som et funktionelt familiehjem med flere separate sove- og opholdsrum.
Kælderen supplerer boligen med gode disponible rum og yderligere badeværelsesfaciliteter og giver dermed ekstra plads til opbevaring, hobby eller andre formål.
Boligen skal ses som et projekt, hvor der er rig mulighed for at tænke kreativt og skabe en bolig, der passer præcis til dine ønsker. Med den attraktive beliggenhed i Sønder Tranders og en pris, der ligger i samme niveau som byggegrunde i området, er her tale om en interessant mulighed for både den kreative køber og familien, der ønsker at skabe noget fra bunden.
OM HJEMMET KAN VI FREMHÆVE:
- Attraktiv beliggenhed i Sønder Tranders
- Stort potentiale for den rette køber
- God planløsning med flere værelser
- To stuer og god kælderplads
- Prisniveau som byggegrund i området
Salgsvurdering af dit hjem
Hvis du er interesseret i at vide, hvad dit hjem er værd, kan du nemt og hurtigt bestille en salgsvurdering her. Den er selvfølgelig gratis og uforpligtende:
Kontakt os for mere info eller
bestilling af fremvisning
Rasmus Lund Christensen
Indehaver - Ejendomsmægler MDE